Det er måske først, når du kommer hjem og sætter dig i sofaen, at du mærker det. En øm skulder. En træt lænd. Knæ, der brokker sig lidt mere end tidligere.
Kirketjenerens arbejde er alsidigt, og det er på mange måder en fordel for kroppen. Men arbejdsdagen kan også byde på tunge løft, rengøring, skub og træk samt arbejde med armene højt eller ryggen bøjet.
Arbejdstilsynet peger på, at blandt andet foroverbøjning og vrid i ryggen, arbejde med armene over skulderhøjde og længere tids arbejde på knæ eller i hugsiddende stilling kan belaste muskler og led. Risikoen vokser, når de belastende arbejdsstillinger fylder meget eller varer længe.
Derfor er ergonomi ikke kun et spørgsmål om at huske at ”løfte rigtigt”. Det handler også om, hvordan arbejdet bliver planlagt, hvilke redskaber du har til rådighed, og om kroppen får variation i løbet af arbejdsdagen.
1. Kom tæt på det, du arbejder med
Et af de enkleste råd er også et af de vigtigste: Arbejd så tæt på kroppen som muligt.
Når du rækker langt frem efter en stol, arbejder med strakte arme eller løfter noget langt fra kroppen, bliver belastningen større. Arbejdstilsynet anbefaler blandt andet, at byrder så vidt muligt håndteres tæt på og midt foran kroppen.
Tænk derfor over din placering, før du går i gang. Kan du gå tættere på i stedet for at række? Kan du flytte fødderne i stedet for at vride ryggen?
Det lyder som småting. Men kroppen skal holde til mange arbejdsdage, og de små belastninger kan hobe sig op.
2. Lad benene hjælpe, når du gør rent
Rengøring kan være hårdere fysisk arbejde, end det umiddelbart ser ud til.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø anbefaler, at du bruger kroppens store muskler og arbejder tæt på kroppen. Ved gulvvask kan du eksempelvis flytte vægten fra ben til ben, mens du arbejder, i stedet for primært at lade arme og skuldre klare arbejdet. Armene bør samtidig holdes tættere på kroppen.
Tænk på det lidt som en langsom dans med moppen. Fødder og ben følger bevægelsen, mens overkroppen undgår unødige vrid.
Og prøv at begrænse de meget brede bevægelser. Et mindre arbejdsfelt tættere på kroppen er som udgangspunkt mere skånsomt.
3. Skift hånd og arbejdsstilling
Har du en ”favorithånd”, når du tørrer borde, vindueskarme eller andre flader af?
Det har de fleste nok.
Men hvis den samme arm laver de samme bevægelser igen og igen, får kroppen en meget ensidig arbejdsdag. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø anbefaler derfor at skifte mellem højre og venstre hånd under rengøring. Det kan både fordele belastningen mellem armene og mindske vrid i kroppen.
Variation gælder også resten af arbejdsdagen. Hvis det er muligt, så skift mellem opgaver, der belaster kroppen forskelligt. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø anbefaler netop variation, så den samme del af kroppen ikke bliver belastet hele tiden.
4. Stop op, før du tager det tunge løft
En kirke kan rumme overraskende mange ting, der skal flyttes. Stole, borde, kasser og andet inventar kommer ikke altid med hjul under.
Før du løfter, så brug 5 sekunder på at overveje opgaven.
Hvor tung er genstanden? Kan du få ordentligt fat? Kan den flyttes med et hjælpemiddel? Er der trapper eller andre forhindringer på vejen?
Arbejdstilsynet understreger, at risikoen ved løft ikke kun handler om kilo. Rækkeafstand, arbejdsstilling, hyppighed, pladsforhold og selve genstandens udformning har også betydning.
Vær især opmærksom på kombinationen af en bøjet og vredet ryg. Det er en belastende arbejdsstilling, som så vidt muligt bør undgås.
5. 2 personer er ikke altid løsningen
”Kan du lige tage fat i den anden ende?”
Det kan selvfølgelig være en god idé at være flere om en opgave. Men 2 personer er ikke automatisk en sikker løsning på et tungt eller besværligt løft.
Arbejdstilsynet understreger, at et fælles løft ikke kan erstatte et egnet teknisk hjælpemiddel. Når flere løfter sammen, skal arbejdet desuden koordineres, så ingen bliver overrasket af en pludselig bevægelse eller får en større del af belastningen end forventet.
Tal derfor sammen, inden I løfter. Hvem går først? Hvor skal genstanden hen? Og er der i virkeligheden en smartere måde at flytte den på?
6. Det rigtige udstyr er en del af god ergonomi
God ergonomi handler ikke om, at du skal kunne klare mere. Det handler om, at arbejdet skal passe bedre til kroppen.
Et skaft med den rigtige længde, en vogn, der kører ordentligt, eller andre egnede hjælpemidler kan være forskellen på en god arbejdsstilling og en arbejdsdag med unødige belastninger.
Arbejdstilsynet fremhæver brugen af egnede tekniske hjælpemidler som en vigtig del af forebyggelsen ved manuel håndtering. Samtidig bør arbejdshøjden så vidt muligt passe til opgaven, så du undgår unødvendig bøjning og vrid i ryggen.
Så hvis et redskab er slidt, svært at indstille eller simpelthen ikke passer til opgaven, er løsningen ikke nødvendigvis, at du skal tage dig mere sammen. Det kan være udstyret eller tilrettelæggelsen af arbejdet, der skal ændres.
7. Lyt, når kroppen begynder at hviske
Smerter og ømhed skal ikke nødvendigvis være prisen for et fysisk arbejde.
Hvis bestemte arbejdsopgaver igen og igen giver problemer, er det værd at se nærmere på dem. Kan arbejdet organiseres anderledes? Mangler der et hjælpemiddel? Skal arbejdsstillingen ændres? Eller er der behov for instruktion i en bedre arbejdsteknik?
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø anbefaler blandt andet instruktion fra en ergo- eller fysioterapeut, når arbejdspladsen skal arbejde med gode arbejdsteknikker.
Problemer med det fysiske arbejdsmiljø kan også tages op i arbejdspladsvurderingen.
Ergonomi er også et fælles ansvar
Det er vigtigt at passe på sig selv. Men et godt ergonomisk arbejdsmiljø må ikke ende som den enkelte kirketjeners private projekt.
Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor bør problemer med tunge løft, dårligt udstyr eller belastende arbejdsstillinger tages op på arbejdspladsen.
Tal med din leder og arbejdsmiljørepræsentant, hvis noget i arbejdet belaster kroppen. Er du medlem og har brug for rådgivning om dit arbejdsmiljø, kan du også kontakte Danmarks Kirketjenerforening.
For kroppen skal ikke bare kunne klare dagens gudstjeneste, arrangement eller rengøring. Den skal gerne kunne følge med mange år endnu.
